To skud affyret: Mand anholdt!

En mand er blevet anholdt efter at have affyret to skud onsdag aften i Arrild nær Toftlund i Tønder Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Flere patruljer deltog onsdag aften i en længerevarende indsats på stedet, hvor det lykkedes at foretage en fredelig anholdelse af manden.

LÆS OGSÅ: Kampklædte betjente i aktion i Arrild

Det står klart, at der ikke har været affyret skud mod nogen personer. Ingen borgere har således været i fare.

Politiet vurderer, at der ikke har været grundlag for at fremstille manden i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Men manden er sigtet i forbindelse med hændelsen, og der venter manden et juridisk efterspil.

Politiet har beslaglagt hans våben.