To personer anholdt efter knivstikkeri på Christiania: En i kritisk tilstand

Tidligt torsdag aften er to personer blevet stukket ned med en kniv på Christiania

Københavns Politi er netop nu massivt til stede på og omkring Christiania i forbindelse med et knivstikkeri torsdag aften.

‘To personer er blevet stukket. En er alvorlig tilskadekommen og en er lettere tilskadekommen,’ lyder det fra politikredsen.

Politiet har allerede skredet til anholdelse af to personer, som man mistænker står bag knivstikkeriet.

Vidner på stedet har oplyst til Presse-fotos.dk, at to personer skal være ‘voldsomt knivstukket’. En ambulance og en akutlægebil er også set haste fra Christiania med politieskorte.

Det var klokken 18.02, at politiet i første omgang oplyste, at de var rykket ud til en anmeldelse om et knivstikkeri, og at man var ved at undersøge omstændighederne.

SE OGSÅ: BLODIGT BANDEOPGØR I SUPER BRUGSEN – OFFER STUKKET 15 GANGE

Københavns Politi er efter knivstikkeriet til stede med flere patruljer på Rigshospitalet, hvor de tilskadekomne er bragt hen. Det kan du se på billeder nederst i galleriet.

Presse-fotos.dk følger sagen …

En ambulance og en akutlægebil afgår med politieskorte fra Christiania