To mænd ville fange østers: Sad fast i sandet på Rømø

To mænd måtte have hjælp til at komme op af sandet på Rømø torsdag ved middagstid.

“En 72-årig og en 64-årig mand var taget ud for at fange østers. Men de var kommet til at sidde fast i sandet og kunne ikke komme op. Brand og redning kom til stedet, og de har klaget sagen,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, John Christiansen, til presse-fotos.dk

De to mænd var blevet snydt lidt af tidevandet på øen, der kan være en lumsk størrelse. Men de er ifølge vagtchefen uskadte og ved godt mod nu.