08. dec. 2022 - 9:31

To færdselsuheld på Lolland



Der er torsdag morgen sket to færdselsuheld på Lolland.

Det ene uheld er sket på Nakskov Landevej i Rødby.

“Bilen skred ud i det glatte føre, og den væltede et hegn og nogle skilte. Men der er ingen personskade sket,” siger Palle Hansen, pressemedarbejder ved Lolland-Falsters Politi til presse-fotos.dk

Det andet uheld er sket i krydset Holebyvej/Kølle Allé i Øster Ulslev, hvor en bil måtte transporteres væk med autotransporter.

Dette uheld medførte også et oliespild.

“Der er ikke tilskadekomne ved dette uheld. Men en person er kørt på hospitalet til rutinetjek,” siger Palle Hansen.



ANDRE LÆSER OGSÅ