Politi, redning og brandvæsen er torsdag eftermiddag rykket ud til en færdselsulykke ved Farsø i Nordjylland.
Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Ifølge vagtchef fra politikredsen Karsten Højrup er to personbiler kørt sammen. Det er sket på Lounsvej.
– Der er fire til fem tilskadekomne personer, og vi er massivt på vej, siger han til Ekstra Bladet.
Vagtchefen kan ikke oplyse mere om de tilskadekomnes tilstand.