To biler i hårdt sammenstød på ringvej

Lørdag eftermiddag er politiet og ambulancereddere rykket ud til et hårdt sammenstød, hvor to biler er kørt sammen. Det giver en del udfordringer i trafikken.

Uheldet er sket på Halse Ringvej i Aarhus V og det ene spor er blevet spærret. Begge biler står i det ene spor og de involverede parter er netop kommet ud af køretøjerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ambulanceredderne er i gang med at tilse de involverede parter og flere er kommet lettere til skade.

Begge køretøjer står smadret i det ene spor og skal nu flyttes. Indtil da vil sporet været spærret, men der bliver arbejdet på at få bilerne væk, så trafikken igen kan glide.

Flere nyheder fra Jylland