Abud Mustafa har set og prøvet det meste i den kriminelle underverden. Alt fra drabsforsøg, afpresning og kidnapninger var blevet hverdag for det tidligere medlem af nørrebrobanden Brothas. Med så meget adrenalin, raseri og kriminalitet brugte den i dag 33-årige skuespiller hashen til at holde styr på et tankemylder og angsten, som allerede havde udviklet sig længe før han satte sin fod i den kriminelle underverden.
Nu bruger det tidligere bandemedlem med rødder i Irak og Palæstina al sin tid på at oplyse samfundet og de utilpassede unge om, at der mangler hænder, som potentielt kan stoppe de unge i at gå samme vej som ham – men der er lang vej igen, fordi resurserne i psykiatrien ikke er stærke nok.
“Det har slet ikke været aktuelt med denne måde at løse problemet med psykiske lidelser. De unge bruger hashen, fordi de ikke har fået den nødvendige hjælp. Det er psykiatrien, der har hjulpet mig med at komme ind og forstå mig selv. Den mulighed er det ikke alle, der har”, fortæller forfatteren, som er aktuel med sin nye bog ‘Dø, om så det gælder’ til presse-fotos.dk.
Problemer i barndommen blev tolket forkert
Abuds mentale udfordringer startede allerede i tiårsalderen, hvor hans forældre havde lagt mærke til, at den unge dreng ikke bare havde for meget krudt i måsen, men også, at hans hjerne fangede og lærte nye ting en hel del hurtigere end hans jævnaldrende. Men om det var fordomme eller om der snarere var tale om manglende forståelse for en en anden kultur, der gjorde, at han ikke fik den rette hjælp i skolen, står stadig uden svar for Abud Mustafa.
LÆS OGSÅ: ANSAT PÅ PSYKIATRISK CENTER DØD EFTER KNIVOVERFALD
“Jeg har søgt agtindsigt i mine papirer fra skoletiden for at forstå, hvorfor jeg havde så svært ved at koncentrere mig, og hvorfor jeg ikke kunne sidde stille i timerne. Og informationerne i mine papirer er ganske enkelt chokerende”, siger forfatteren.
I papirer med indberetningerne er det blandt andet nævnt, at Abuds forældre er meget fokuseret på hans læring og hans udvikling. Men hans søstre bliver glemt i af forældrene. Men det kunne ikke være længere fra sandheden, fortæller han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det er jo min personlighed, der gør, at jeg er skarpere – ikke mit køn. Men det fanger skolen ikke i sine indberetninger. De taler mere om, at man er bekymret for, at pigerne bliver glemt”
Så når skolen eller andre institutioner, som Abud Mustafa får kontakt med gennem barndommen ikke kan rumme hans mentale udfordringer, som senere viser sig at være ADHD, tyr han til andre metoder for at få ro i sindet.
LÆS OGSÅ: 22-ÅRIG BLEV AFVIST AF PSYKIATRIEN INDEN FIELD’S SKYDERI
“Jeg røg massive mængder hash, fordi det hjalp med at holde mig selv ud. Jeg har aldrig skænket det en tanke, at jeg kunne have en diagnose. Det er der heller ingen, der har taget sig tid til at sætte sig ind i, før jeg bliver 21 år gammel”, fortæller Abud.
Og han er langtfra den eneste, der mangler hjælp og opfinder sine egne måder at komme igennem en hverdag, hvor vold, trusler og drab bliver mere og mere normalt.
“Jeg er ikke den eneste, og jeg ved godt, at jeg ikke er altid har været et godt eksempel på en god borger. Men der er nogen, der bliver nødt til at gribe de her unge, længe før de overhovedet får kontakt til de kriminelle. Der skal forebygges meget tidligere og her kan en samtale med en psykolog virkelig gøre underværker.”
“Jeg har kun problemet, men jeg er villig til at finde en løsning”
Det er ikke nemt at finde en løsning på noget så stort, bredt og politisk som bandekriminalitet og psykiatriområdet. Men der skal ske noget, hvis vi vil stoppe de unge, så de ikke opsøger disse miljøer. Det er det klare og eneste budskab, som Abud Mustafa kommer med.
“Jeg er bare en gadedreng, der har ødelagt min ungdom. Jeg ved godt, at det udelukkende er min egen skyld. Det er mine valg og jeg lever med konsekvenserne. Men derfor betyder det ikke, at andre skal. De skal hjælpes”, siger en frustreret Abud.
Det er ikke kun psykiatrien, der er svaret. Det er heller ikke længere fængselsdomme og ej heller udelukkende forældrenes ansvar. Alle disse ting skal harmonere, hvis problemet skal løses.
“Politikerne og jeg taler om de samme problemer, men ingen har præsenteret en mulig løsning endnu. Vi er nødt til at få fokus på det her, før det er for sent. For hvis de unge mænd har problemer, som ikke bliver løst, vil deres børn også have psykiske lidelser, når de skal ud i det danske samfund”, fortæller forfatteren.
Abud Mustafa er aktuel med bogen ‘Dø, om så det gælder’. Du kan lytte til bogen på Mofibo, hvor der også vil komme en del to snarest.