En tragisk hændelse har søndag aften udspillet sig i et afsides skovområde, hvor en teenagepige har taget sit eget liv. Politi og brandvæsen arbejder på stedet
Presse-fotos.dk har i løbet af søndag aften modtaget flere forespørgelser fra læsere, der er bekymret for en aktion i et skovområde i deres nabolag.
Derfor har redaktionen blandt andet været i kontakt med politiet, der kan fortælle, at aktionen sker på baggrund af en tragisk hændelse.
Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet har en 16-årig pige søndag ved 18-tiden nemlig hængt sig selv i skovområdet.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord
Pigen har taget sit eget liv i et skovområde tæt på Skat Kemps Vej i den nordsjællandske by Farum.
På stedet bekræfter politiet oplysningerne om, at den 16-årig har mistet livet. Familien er blevet underrettet om den forfærdelige tragedie.
Samtidig har Presse-fotos.dk været i kontakt med vagtchefen ved Nordsjællands Politi, der ikke har lyst til at udtale sig om sagen.
“Der er i hvert fald intet politimæssigt i det,” siger vagtchef Flemming Hansen.
Det var omkring søndag klokken 18.30, at politiet i første omgang kom ud til stedet, hvor pigen tog sit eget liv.
Herefter blev brandvæsenet rekivireret til at assistere betjentene.
Af hensyn til sagens karakter vælger Presse-fotos.dk ikke at gå i nærmere detaljer.
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk