Sur over videospil: Far kaster baby ind i væggen

En yderst rystende sag har ramt USA, hvor en 20-årig mand sidder på anklagebænken. Ifølge anklagen har faren kastet sin søn ind i væggen.

En blot otte måneder gammel dreng kæmper for sit liv. Han er blevet udsat for en modbydelig forbrydelse, som hans far har stået bag.

Det har den 20-årige far, Jalin White, indrømmet i retten i Milwaukee. Ifølge anklagen var faren i gang med at spille PlayStation og blev sur over, at han var ved at tabe.

Det skriver lokalmediet CNN Newsource.

(Artiklen fortsætter under billedet)

  20-årige Jalin White har indrømmet at stå bag den alvorlige forbrydelse mod sit eget barn. Foto: WISN, MILWAUKEE POLICE, MILWAUKEE COUNTY COURT, CNN)

“Politiet siger, at Jalin White spillede videospillet NBA 2K og var “2 point nede i spillets fjerde kvartal.” Han “blev frustreret” og smed angiveligt sin 8 måneder gamle søn mod væggen”, skriver mediet.

Ifølge mediet har manden tilstået, at have kastet babyen mod en væg. Efter anholdelsen har han forklaret, at det var en hård mur og ‘det var hårdt for hans hoved’.

Barnet har fået meget alvorlige skader, som blandt andet tæller svær hjerneskade og forventes ikke at overleve.

Hvis sønnen ikke overlever, vil sagen blive til en mordsag og White vil i stedet blive sigtet for manddrab.

Lige nu står han til 62 års fængsel, men det kan blive til flere år, hvis barnet ikke overlever.

I en anden tragisk sag fra udlandet har en far fundet tre dræbte børn i sit hjem. Den ene af børnene er søn til manden, mens de to andre er sønnens stedsøskende.