Stuehus brænder ned på gård: Kæmper for at redde grise

Der udbrød lørdag aften brand på en gård med stråtækt tag på Kærvej ved Sdr. Bork nær Skjern. Stuehuset brænder ned.

“Det står ikke til at redde,” siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær, til tvmidtvest.dk

Branden blev anmeldt kl. 20.15, og den har bredt sig til staldområdet, hvor der står 800 svin.

Vagtchefen siger, at opgaven nu består i at redde dyrene ved at flytte dem fra den ene stald til den anden.

Ingen mennesker er kommet noget til i forbindelse med branden.

OPDATERING:

Læs opdatering her: 400 GRISE DØDE I STOR BRAND