Både brandvæsen og beredskabsstyrelse var mandag på arbejde på Pistolstræde i Rønne, hvor en olietank var utæt.
“Det var en utæt olietank, vi skulle have tømt, så den ikke forurenede yderligere. Der var et par hundrede liter i, som vi skulle have pumpet ud,” siger Gert Olsen, indsatsleder, Bornholms Brandvæsen, til Bornholms Tidendes hjemmeside.
Indsatsen tog halvanden time, men det er nu igen muligt at passere for trafikken i og omkring Pistolstræde.
Miljøafdelingen i Bornholms Regionskommune følger op i forhold til, om der skal ske mere som følge af oliespildet.