
Natten til tirsdag har politiet været kaldt ud til flere anmeldelser om sprængninger. Både i Skarrild og Kibæk har der været sprængt med kraftigt fyrværkeri.
Værst er det gået ud over Skarrild Skole, hvor et busskur blev sprængt i luften. Den kraftige eksplosion har smadret seks ruder på skolen.
Tre minutter tidligere havde politiet netop været forbi Kibæk Station, hvor en skraldespand var blevet sprængt i luften. Her er der blevet ødelagt 2 ruder på stationen.
LIGE NU LÆSER ANDRE: VÆR HELT TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN DØGNET RUNDT: DOWNLOAD PRESSE-FOTOS.DK APPEN!
Politiet formoder, at der kan være tale om drengestreger, og vidner har set tre personer i alderen 16-18 år forlade togstationen.
“Jeg kan ikke sige, om der er nogen sammenhæng mellem sagerne, men det er noget, vi skal have stoppet, inden der kommer mennesker til skade”, siger Bent Smedegaard, der er konsulent hos lokalpolitiet i Herning til Herning Folkeblad.










