Stor politiaktion i Gellerup: Ransagning og anholdelse

Adskillige politipatruljer er onsdag ved middagstid tilstede på Ingasvej, som er en del af det socialt belastede Gellerupparken i Brabrand.

Der er både uniformerede og civile betjente til stede. Der er også hundepatruljer.

Politiet har foretaget ransagning af en kælder og to lejligheder på første sal. Der er også foretaget en anholdelse af en mand, som politiet førte væk. Da politiet førte manden væk, var han iført DNA-dragt.

Politiet vil foreløbig ikke sige ret meget om aktionen.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været tilstede i området i forbindelse med en politiforretning. Mere ønsker vi ikke at oplyse lige nu,” siger Jakob Christiansen, pressemedarbejder, Østjyllands Politi, til presse-fotos.dk