Sophie Hæstorp Andersen kendte til lovbrud som overborgmester

Sophie Hæstorp Andersen, nuværende socialminister, sad for ganske kort tid siden som Københavns overborgmester. Under sit embede som overborgmester har hun i årevis set til, alt imens at Københavns Kommune har brudt lovgivningen. På trods af det nyder hun nu godt af sin nye titel som socialminister.

Sophie Hæstorp Andersen (S) skiftede for nyligt overborgmesterkasketten ud med en rolle som socialminister for Socialdemokratiet.

En fin lille byttehandel, der efterhånden har fået en hel del kritik. Stormvejret er langt fra slut for Sophie Hæstorp Andersen, der ikke forlod overborgmesterposten som en særligt populær skikkelse.

Katrine Daugaard, socialordfører fra Liberal Alliance, pakker langt fra tingene ind, da TV 2 spørger hende ind til den nuværende Socialminister.

‘Spørger man mig, så mener jeg ikke, at man har de rette kvalifikationer til at være socialminister, når man har det her i rygsækken’.

Var bekendt med lovbrud

I sin tidligere stilling som overborgmester i Købehavn har Sophie Hæstorp Andersen (S) været bekendt med lovbrudende. Hun erkender også, at det ikke er godt nok, og at hun blot har set til, alt imens kommunen har brudt loven systematisk.

Det fortæller hun, efter det kom frem hos TV 2, hvordan 189 udsatte borgere lige nu er på venteliste til at få de botilbud, som de er visiteret til. Det er denne praksis som er ulovlig.

‘Jeg har som overborgmester selvfølgelig også haft kendskab til, at der er problemer i Københavns Kommune i forhold til at overholde lovgivningen, og jeg kan jo kun sige, at det ikke er godt nok’, siger hun til TV 2.

I hele syv år har politikerne på Københavs Rådhus været bekendt med, at deres praksis var ulovlig.

På trods af de her klare informationer vedrørende lovbrud, så har ventelisten alligevel formået at vokse gennem det seneste år.

Tilbage i marts 2022 valgte ankestyrelsen at gå ind i sagen.

Det har nu ført til en tilsynssag, hvor man også vil undersøge om problemet foregår andre steder end Københavns Kommune.

Dobbeltrolle bekymrer

Sophie Hæstorp Andersen (S) skal i princippet rette op på sin egen ulovlige praksis. Det er noget, der bekymrer hos hendes kollegaer.

Sophie Hæstorp Andersen kan ikke svare på, hvor længe Socialministeriet har kendt til lovbruddet. Men nu, hvor hun er minister, kan hun ikke se passivt til.

Socialministeren siger, at hun vil følge op på sagen, når Ankestyrelsen har foretaget sin vurdering. Hun mener ikke, at det kan accepteres nogen steder. Det vigtigste må være, at de mennesker, der får tilbuddet, også har behovet.

Katrine Daugaard (LA) tror mildest talt ikke på, at Sophie Hæstorp Andersen kan løse udfordringerne. Hun har sat sig selv i en form for dobbeltrolle, der bekymrer hende og kollegaerne på Christiansborg. Hun lægger vægt på, at man altså ikke har de rette kvalifikationer, når man render rundt med det her i rygsækken.

Det radikale Venstre er kommet med et nyt udspil med massivt fokus på børnene