Janni Ree og Karsten Ree valgte tilbage i august at annoncere deres skilsmisse, der siden er endt i et stort offentligt drama med beskyldninger på kryds og tværs. Nu bringer dansk medie hele den skilsmissebesked, som forsidefruen sendte til milliardæren
Kort efter at have annonceret deres skilsmisse begyndte Karsten og Janni Ree at beskylde hinanden for afpresning og vold, mens politianmeldelser fløj frem og tilbage.
Skilsmissen kom til offentlighedens kendskab i august, men tidligere på sommeren, da skilsmissen kun var kendt af de to, havde tonen en helt anden lyd.
Sådan tyder det i hvert fald, hvis man skal tro den besked, som Janni Ree sendte til sin daværende ægtefælle Karsten Ree.
Her anmodede hun via sms i juli om at blive skilt.
Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af den besked, som du kan læse i sin fulde længde her:
Janni Rees skilsmisse sms til Karsten Ree
Kære skat,
Der er med mange overvejelser jeg skriver dette brev.
Men efter episoden i går, hvor din ven ringer, og siger han har to damer der venter på dig, så er det nok ikke første gang. Ved jo det har været dit møde sted med andre kvinder.
Du skal vide jeg elsker dig højt, men vores forhold er gået hen og blevet et far/datter forhold. Jeg savner de basale ting i livet som kærlighed, berøring og sex. Jeg er stadig ung, og har mange år foran mig. Jeg vil meget gerne sættes fri!
Hvis du elsker mig lader du mig gå, og hjælper mig økonomisk så jeg kommer videre med en bolig til hundene og jeg, og lidt på lommen.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og takker for de år, vi har haft sammen, du har lært mig meget her i livet. Du er din egen, der findes ikke mange af din type, vi har gået igennem mange ting på godt og ondt.
Du har desværre været meget syg gennem alle årene, synes selv jeg har stået stærkt ved din side, og givet dig alt den støtte du har haft brug for.
Jeg har gjort alt af kærlighed, og den har været ægte, det ved du også godt inderst inde. Har altid fortalt dig, at jeg følger mit hjerte.
Det er med grædende hjerte jeg går ud af døren, men er nødt til at komme videre med mit liv. Håber vi stadig kan være venner, det vil betyde alt for mig.
Din for altid, skattepigen.
Mediet har været i kontakt med Karsten Ree-lejren, som ikke ønsker at kommentere indholdet i skilsmisse sms’en.
Politiet har afspærrer et større område ved et dansk slot. De har fundet en livløs person