
Flere udrykningskøretøjer har netop hastet ud til en skole i Gedved, hvor der har været brand
Brandvæsenet er torsdag formiddag rykket ud til Gedved Skole på Kirkevej i den østjyske by Gedved, hvor der er indløbet en anmeldelse om brand.
Flere køretøjer var hurtigt på adressen, hvor det kunne konstateres, at der var brand i tagkonstruktionen på skolen.
Efterfølgende gik slukningsarbejdet i gang og ikke længe efter kunne flammerne meldes slukket.
Sydøstjyllands Politi deltog også i aktionen og afspærrede blandt andet området, mens brandslukningen stod på.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, men ingen personer er meldt tilskadekomne.
SE OGSÅ: 45-ÅRIG MAND DRÆBT I KOLLISION MED BIL






