Skiltevogn påkørt: Storebæltsbroen er spærret!

Storebæltsbroen er tirsdag aften spærret, fordi en bil har påkørt en skiltevogn.

“I retning mod Sjælland er der lukket for al biltrafik på grund af uheld. Der må forventes kø,” skriver storebaelt.dk på deres hjemmeside.

“Det er en personbil, som har påkørt noget afspærring på broen,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, til Ritzaus Bureau.

LÆS OGSÅ: Se video: Al trafik er stoppet over Storebæltsbro mod Sjælland

På Twitter skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:

“Der er sket et færdselsuheld på Storebæltsbroen i østgående retning. Broen er i øjeblikket spærret for trafik i begge vognbaner i østgående retning. Tidshorisonten for fri passage er pt. ukendt”

Uheldet falder oven i købet sammen med, at der er vejarbejde mellem kl. 20.00 tirsdag og klokken 05.00. I denne periode var det i forvejen besluttet, at der kun vil være et spor farbart i hver retning på Storebæltsbroen.

Opdatering kl. 20.31: Sund og Bælt meddeler, at køen er afviklet.

Samtidig meddeler politiet, at der ikke er nogen, der er kommet til skade: