Seriehærværk: Parkerede biler fik knust ruder – en blev sat i brand

Fire parkerede biler blev natten til lørdag udsat for hærværk – den ene af dem alvorligt.

Det skete ud for Gigantium i Aalborg.

“De lavede det, vi kalder seriehærværk, hvor de knuste ruderne i alle bilerne og stak den ene i brand,” siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Morten Axelsen, til TV2 Nord.

Bilerne var også ridset med en ukendt genstand.

Politiet fik alarmen kl. 01.35.

Det blev spillet ishockeykamp fredag aften i Gigantium mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox – en kamp som hjemmeholdet vandt 3-1. Men da hærværket er foregået flere timer senere, understreger politiet, at det ikke er sikkert, at hærværket har noget med ishockeykampen at gøre.

Politiet søger nu vidner til hærværket. Du kan ringe på 114, hvis du ved noget.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking