Se video: Brand nær Nørrebro Station

Der udbrød onsdag morgen brand på Mimersgade i nærheden af Nørrebro Station i København.

“Der er tale om brand i noget byggemateriale. Brandvæsenet har styr på situationen,” siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter:

“Mimersgade, brand i byggematerialer på stillads, som har bredt sig til tagudhænget. Branden er under kontrol, men der er en del konstruktion, som skal skæres op, så vi kan komme til at foretage efterslukning. Der er ikke melding om skader på personer eller lejligheder.”