Se video: Brand i lade på Midtsjælland

Der er fredag eftermiddag opstået brand i en bygning på Gl. Skovvej i Søby nær Vipperød.

“Der er tale om en brand i en lade, der er opstået i en traktor. Branden er slukket, og der gang i efterslukningen, og der ved at blive luftet ud,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Olesen, til presse-fotos.dk.

Vagtchefen tilføjer, at området har været afspærret, mens politi og brandvæsen har arbejdet på stedet – bl.a. fordi røgen havde tilbøjelighed til at lægge sig over vejen i området.

“Men vi åbner meget snart igen,” tilføjer han.

Der er ingen, der er kommet noget til i forbindelse med branden.