10. mar. 2023 - 9:08

Røg fra rulletrappe i Den Sorte Diamant



Der er fredag morgen opstået røg fra en rulletrappe i Den Sorte Diamant på Søren Kierkegaards Plads i København.

“Både vi og brandvæsenet har været tilstede i området. Der er fundet røg fra rulletrappen på grund af nogle elektriske installationer, der har været overbelastede. Ild har der ikke været,” siger vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Stormer, til presse-fotos.dk

Den Sorte Diamant er en tilbygning til Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen i København.

Hverken brandvæsen eller politi har spærret området af, så der er kun almindelig morgentrafik.



ANDRE LÆSER OGSÅ