Redningsmandskab kaldt ud: Frygtede surfer var druknet

En mandlig surfer blev fredag eftermiddag meldt savnet til havs, og det fik både politi, beredskab og redning i aktion ved Dueodde Strand på Bornholms sydøstlige hjørne.

Efter et stykke tid viste det sig imidlertid, at manden – som er tysk statsborger – selv var surfet i land et andet sted på kysten.

Bornholms Politi skriver på Twitter:

“Surfer i nød. Bornholms politi fik kl. 1428 en anmeldelse om en surfer i nød ud for Bethesdavej ved Nexø. Politi, brandvæsen og øvrig redningsmandskab sendt mod stedet. Den tyske surfer kom dog heldigvis selv i land i god behold.”