
Københavns Politi har mandag anholdt tre mænd, der mistænkes for at have solgt hash til to 13-årige piger på Christiania.
Politiets indsats mod den organiserede hashhandel ledte dem frem til de to teenagere, som blev stoppet og visiteret. Her fandt politiet hash, som blev målt til at være til eget forbrug.
Det oplyser politiet på Twitter.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BRANDVÆSNET RYKKER UD TIL BRAND PÅ AKTIVITETSCENTER
Samtidig blev tre personer anholdt og mistænkt for at have solgt de euforiserende stoffer til de to piger. To af de anholdte er blevet fremstillet i grundlovsforhør i dag. Her den ene blevet løsladt og den sidste – en 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet.
Pigernes forældre og de sociale myndigheder er blevet kontaktet.