Popstjerne gør comeback på dansk festival efter ti år

Grøn Koncert i Esbjerg 2022.

Efter ti år væk fra Grøn Koncert gør den danske popstjerne Burhan G comeback.

Det skriver Grøn Koncert i en pressemeddelelse.

R&B-stjernen har adskillige hits på CV’et, hvor man nok skal forvente at høre “Mest ondt”, “Tættere på himlen” og “Karma” landet rundt.

Første gang Burhan G optrådte på festivallen var i 2008. Siden genbesøgte han Grøn Koncert i 2012 og 2014.

Efter ti års pause er han nu klar igen til at levere et show.

“Det er på mange måder en kæmpe ære at stå på Grøn-scenerne til sommer. Fællesskabet foran og på scenerne er meget meningsfuldt at være en del af,” udtaler han i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Derfor går jeg til disse koncerter med respekt og ydmyghed. Bandet og jeg er allerede i gang med forberedelserne, og vi glæder os til at dele oplevelser og skabe nye minder med alle. Vi ses på Grøn til sommer!”.

Burhan G er blot endnu et stjernenavn på plakaten til festivallen.

Navne som Tobias Rahim, Scarlet Pleasure og TV-2 er allerede blevet offentliggjort.

Grøn Koncert løber af stablen i otte danske byer fra den 18. juli til den 28. juli.

Turnéplanen ser i 2024 ud som følgende:  
18. juli: Tårnby
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved
28. juli: Valby

Presse-fotos.dk var blandt andet med, da Grøn Koncert gæstede Esbjerg i 2022. Det kom der et flot galleri ud af