Nu bliver det slemt: Fraråder al kørsel

Snevejret er igen vendt tilbage til det meste af landet efter en lille pause med regn og højere temperaturer. Men nu kommer snefygning, frostgrader og sne atter til at give problemer på vejene.

Derfor opfordrer Østjyllands Politi alle i kredsen til ikke at køre ud, hvis det ikke er nødvendigt.

Det skriver politikredsen på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har tidligere kunne berette om, at en kvindes cigaret startede en brand på et plejehjem. Klik her for at læse mere om sagen.

“På grund af risiko for kraftig snefygning fraråder vi al unødig udkørsel i Østjyllands politikreds. Der kan komme en del sne på vejen, og sigtbarheden kan blive kraftigt forringet”, lyder det blandt andet i opslaget.

Helt præcist fraråder politikredsen unødig kørsel mellem tirsdag aften kl. 23.00 til onsdag formiddag kl. 10.00.