Politijagt efter motorcykel: To er anholdt

Politiet spærrede tirsdag aften efter en jagt på en motorcykel et område af omkring I. L. Tvedes Vej og Kongensgade i Helsingør.

“Vi eftersatte en motorcykel, der til sidst kørte i modsat retning af en ensrettet gade, hvor den stødte sammen med en BMW,” fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, Christian Marcussen, til presse-fotos.dk

“To personer er anholdt, og de er sigtet for diverse overtrædelser af færdselsloven – herunder narkokørsel,” tilføjer vagtchefen.

Der er ingen, der er kommet noget til i forbindelse med aktionen.

Politiet leder i skrivende stund efter materiale i det afspærrede område, der måske kan belaste de to anholdte yderligere.