En 64-årig mand blev i sidste uge fundet død efter brand i en lejlighed i Tolstedparken i Gjellerup ved Herning. Brandårsagen har vist sig at være en anden end den, politiet havde regnet med.
Brandvæsenet og politiet blev kaldt til lejligheden omkring kl. 13, og kort tid efter blev manden erklæret død.
Annonce
Politiets undersøgelser kom frem til, at branden var opstået i en vaskemaskine.
LÆS OGSÅ: Ældre mand fundet død i lejlighed
Men Dansk Brandteknisk Institut (DBI) har undersøgt sagen nærmere. Og ifølge tvmidtvest.dk kom de frem til, at branden er blevet antændt af en cigaret, som den 64-årige mand har tabt.
Der er intet, der tyder på noget kriminelt i forbindelse med branden.









