![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/2-4.jpeg)
Politiet har tiltalt to mænd for at have dræbt en 54-årig mand på Langelinie i Silkeborg i januar 2022.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De tiltalte er henholdsvis 33 og 43 år gamle.
Det var i tidsrummet fra søndag eftermiddag den 9. januar 2022 og frem til middagstid mandag den 10. januar 2022, at de to mænd ifølge anklageskriftet dræbte en 54-årig mand i mandens hjem – en lejlighed på Langelinie i Silkeborg.
Anklageskriftet beskriver, hvordan de to mænd talrige gange stak og snittede den 54-årige mand i blandt andet hovedet, halsen og i brystet, så manden afgik ved døden.
LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker drab i Silkeborg
Begge mænd er i samme forbindelse tiltalt for røveri af særligt farlig karakter mod den 54-årige mand. Derudover er den 33-årige mand tiltalt for besiddelse af 76,9 gram hash, mens den 43-årige er tiltalt for tyveri af håndkøbsvarer fra et apotek.
Anklagemyndigheden vil for den 43-årige mands vedkommende nedlægge påstand om fængsel på livstid. Når det gælder den 33-årige mand, vil der blive nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Sagen vil blive behandlet ved retten i Viborg. Den er endnu ikke berammet.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/1-6.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/3-3.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/4-4.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/5-3.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/6-2.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/06/7-1.jpeg)