
Kriminalteknikere er tirsdag eftermiddag til stede på Langelinie i Silkeborg i forbindelse med det drab, der foregik i en lejlighed mandag.
To personer blev mellem mandag aften og tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for drabet på den 54-årige mand.
De to anholdte, henholdsvis en kvinde på 55 år og en mand på 62 år, bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør i Viborg klokken 14.30.
Ifølge politiet peger omstændighederne på, at drabet er sket på grund af et opgør i misbrugsmiljøet. Efterforskningen på gerningsstedet kan formodentlig bidrage med ny viden om, hvad der er foregået i lejligheden i Silkeborg.





