Politiet slog til i razzia: 28 kørte ulovligt på knallert

Politiet slog tirsdag til med en razzia mod ulovlige knallerter i Nordborg på Als og sigtede i alt 28 personer.

Razziaen blev til efter opfordring fra en række borgere på øen. Derfor var politiet tilstede med både uniformerede og civile betjente – og både med motorcykler og biler.

LÆS OGSÅ:; Politiet rykker talstærkt ud: Razzia i gang

Under aktionen fik politiet fat i 10 knallerter, der kunne køre mere end 43 kilometer i timen. Den lovlige tophastighed er 30 kilometer i timen. Dertil kom nogle sager med knallerter, der havde forskellige fejl og mangler – og folk, der kørte på knallert i påvirket tilstand.