Politiet rykkede massivt ud: 41-årig mand gennembanket

En 41-årig mand blev lørdag aften gennembanket, og det fik politiet til at rykke massivt ud til Rørsangervej i Viborg.

“En mand var slået med flere voldsomme slag på kroppen og i hovedet, det var meget voldsomt. Men han var ved bevidsthed,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen, til tvmidtvest.dk

Den 41-årige er bosat på Forsorgcenter Vibohøj, som tilbyder midlertidige ophold til mennesker med sociale problemer.

Der er tale om et internt opgør mellem to mænd på forsorgcentret.

Politiet søgte lørdag aften med hunde i området for at finde gerningsmanden.

Voldsofferet er på sygehuset.

Politiet vil derfor vente på, at den 41-årige mand efter den voldsomme medfart bliver klar til, at de kan afhøre ham, så de kan komme videre med sagen.