22. jul. 2022 - 20:40

Politiet: Molotov-cocktail mod bygning



Syd- og Sønderjyllands Politi er interesserede i at tale med borgere, der kan have set noget i forbindelse med en brand i Holsted i Vejen Kommune.

Politiet modtog anmeldelsen natten til fredag kl. 00.44. Branden fandt sted på Overmarken i Holsted, og den var hurtigt slukket, så selve branden er der i sig selv ikke så meget i.

Men politiets undersøgelser viser til gengæld, at branden var påsat. Det er sket ved, at nogen har kastet en molotov-cocktail (benzinbombe) mod bygningen på Overmarken.

“Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat sagen. Politiet har i denne forbindelse foretaget en række tekniske undersøgelser, og har fredag også været til stede i området for at foretage forhøringer af kvarterets beboere.,” lyder det på politiets hjemmeside.

Politiet vurderer, at der tale om en isoleret hændelse.

Hvis man ved noget, kan man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

Google Play: (https://play.google.com/store/apps/details…) – AppStore: (https://apps.apple.com/…/presse-fotos-dk/id1625543625…)