15. mar. 2023 - 10:27

Politiet har anholdt 25-årig efter halvanden måneds jagt: Sigtet for drabsforsøg



Politiet har anholdt en 25-årig mand fra Brøndby Strand, som de sigter for drabsforsøg.

Manden har været efterlyst i halvanden måned.

Københavns Vestegns Politi skriver på Twitter:

“Den 25-årige, vi har haft efterlyst for skudepisoden i Brøndby Strand den 29.1, er anholdt. Den 25-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.”

En 18-årig mand blev ramt i benet af et skud ved episoden i januar. Han blev bragt til hospitalet, og han overlevede.

LÆS OGSÅ: Hvor er han? Politiet efterlyser 25-årig mand for drabsforsøg

Tre andre personer er varetægtsfængslede i sagen.