![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2021/05/3A22CFA4-EDF4-41FD-B3A2-B16E9200264E-1024x683.jpeg)
Onsdag aften blev en mand bortført og tvunget ind i en bil i Ørestaden på Amager af en gruppe mænd.
Manden blev herefter kørt af motorvejen i retning Vestegnen.
På Amagermotorvejen ved Avedøre lykkedes det den bortførte mand at åbne døren på bilen i kørsel og med cirka 100 kilometer i timen, at kaste sig ud af døren og ud på motorvejen.
Alvorligt tilskadekommet flygtede manden herefter til en villavej i Hvidovre, hvor han søgte hjælp.
Københavns politi skriver i en mail til presse-fotos.dk torsdag morgen følgende:
“Vi kan bekræfte, at vi undersøger en sag om trusler, hvor den forurettede efterfølgende flygtede fra en bil i Hvidovre. Vi undersøger sagen nærmere og kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere”
Politiet lukkede efter episoden en del af motorvejen ved Avedøre Holme, mens politihunde gik spor i området.
Manden blev med politieskorte kørt med ambulance til hospitalet.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2021/05/F331E93A-6916-4C62-8AEF-9FD6A2DADBBA-1024x683.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2021/05/CE0B154C-0A8C-4338-8758-A8484354E1F8-1024x683.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2021/05/4B10DD15-2349-417C-9A9A-BCA15FB57BB1-1024x683.jpeg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2021/05/9264FBAE-DDA6-4F79-8758-47CD09C4D1DD-1024x683.jpeg)