Politiet bekræfter: Knivstikkeri i gågade

Natten til lørdag er en mand blevet stukket ned i Rosengade i den østjyske by Odder. Politiets teknikere arbejder nu i gaden

Østjyllands Politi har siden klokken 03.33 i nat været til stede omkring Rosengade i Odder.

I løbet af lørdagen har politiet meldt ud, at der var sket en ‘hændelse’, men nu bekræfter politikredsen Presse-fotos.dks tidligere oplysninger om, at det er et knivstikkeri, der har fundet sted.

‘Vi er pt. til stede i Odder på Rosengade, hvor en mand er blevet stukket med kniv i forbindelse med et slagsmål. Vi vil være på stedet nogle timer endnu,’ oplyser Østjyllands Politi.

Politiet søger i forbindelse med knivstikkeriet vidner til epsioden.

Hvis du har oplysninger, bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Politiet har endnu ikke givet oplysninger på den tilskadekomnes tilstand.

Brandvæsenet er omkring klokken 10.40 blevet rekvireret af politiet til at spule blod væk fra gaden. Det kan indikerer, at politiet er ved at være færdige med undersøgelserne på stedet.

SE OGSÅ: MINDREÅRIGE OVERFALDET OG RØVET PÅ FOLKESKOLE

OPDATERING:

En 32-årig mand er i kritisk tilstand. Læs opdateringen HER.