Politiet afslørede narkobilist: Havde også tusindvis af ulovlige cigaretter

Politiet fandt meget mere, end de havde ventet, da de tirsdag aften stoppede en 31-årig mands bil i Guderup på Als.

Den 31-årige var påvirket af narko, og han havde 0,3 g amfetamin på sig. Men politiet fandt også flere pakker med cigaretter.

Der var ingen banderole på cigaretterne, og det vil sige, at der ikke er betalt afgifter af dem. Det vil igen sige, at cigaretterne kan sælges til langt under udsalgspris. Og det er ulovligt.

LÆS OGSÅ: Stak kvinde tre gange med kniv: Nu er dommen faldet over 42-årig mand

Politiet besluttede sig for at ransage mandens hjem.

“Vi fandt yderligere 45 kartoner med ulovlige cigaretter. Og i samlet svarer det til, at vi har beslaglagt 19.000 cigaretter,” siger politikommisær hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Chris Thorning Vesterdal, til jv.dk

Den 31-årige mand fra Sønderborg havde også 1,3 g hash og 9,5 g skunk på privatadressen.