Politi massivt til stede nær togspor

Fredag aften er politiet massivt til stede nær et togspor. Flere patruljer arbejder i øjeblikket på stedet.

Blå blink fylder aftenhimlen fredag aften nær et togspor. Flere patruljer er til stede, hvor billeder viser betjente skule ud over togskinnerne.

En af Falcks varevogne er også til stede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blå blink lyser aftenhimlen op.

Det er Væggedalen nær Hobro, der fredag aften danner scene for politiets arbejde.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arndrup, der bekræfter politiets tilstedeværelse.

Han kan dog på nuværende tidspunkt ikke uddybe yderligere om hændelsen.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Fredagen har budt på massive mængder regn flere steder i landet. Så meget regn, at oversvømmelserne har udfordret trafikken. Nu fraråder politiet alt unødig kørsel.