Person frygtes druknet i by-sø

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Beredskabet er netop nu i gang med at lede efter en person, som man frygter er druknet i en sø. En båd er sat i vandet

Søndag kort efter klokken 21.00 er Midt- og Vestjyllands Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten til stede ved Silkeborg Langsø på Sølystvej i byen.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om en mulig drukneulykke.

Ifølge den indledende anmeldelse er der meldinger om en person, der er i vandet.

“Brandvæsenet har lige sejlet en båd ud i søen. Alt er fremme på stedet herunder en ambulance og en lægebil,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Senere har vores udsendte oplyst, at endnu en lægebil er kommet til – de er placeret i hver sin ende af søen.

Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg oplyser omkring klokken 22.00, at man er kaldt ud til en mulig drukneulykke i søen, og at man patruljerer den med en redningsbåd.

OPDATERING:

Indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning Anders Simonsen oplyser til B.T., at man er rykket ud på baggrund af flere anmeldelser om et nødblus, der er set sendt op i luften.

Der er efter timers eftersøgning ikke fundet noget, og derfor indstilles aktionen nu.

“Vi går ud fra, at hvis nogen har et nødblus, er de enten i en båd, eller ligger i vandet i en redningsvest, og vi har ikke kunne finde nogen, i det område, hvor nødblusset er blevet set,” siger Anders Simonsen til mediet.

Denne weekend kunne Presse-fotos.dk også fortælle, at en landskendt personlighed var blevet forsøgt dræbt i København. Samtidig er han selv sigtet for drabsforsøg under samme episode.

Brandvæsenet er fremme ved kanten til søen
Annonce
Annonce