Palæstinenser bag tremmer: Anklaget for indsmugling af 20.000 tabletter

Foto: Toldstyrelsen

En 30-årig palæstinensisk mand er anklaget for at forsøge at smugle 20.000 tramadol-tabletter ind i Danmark fra Tyskland.

Toldvæsenet fandt de 20.000 tramadol-tabletter i en kuffert i forbindelse med toldkontrol i et tog, der var ankommet fra Tyskland til Padborg Banegård.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tramadol-tabletter er smertestillende. Men de er også både fysisk og psykisk vanedannende, og de må derfor kun udleveres af apotekere mod recept.

Ved ankomsten i Padborg torsdag eftermiddag i toget fra Tyskland blev det kontrolleret af den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved kontrol i en af kupeerne fandt tolderne de 20.000 tramadoltabletter i en kuffert. Derefter blev den 30-årige mand blev anholdt af politiet.

Han nægter sig skyldig, men han blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet for fire uger. Han kærede ikke varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.