26. jul. 2022 - 13:53

Norsk mand kørte i grøften med promille langt over 2



Politiet har beslaglagt en norsk mands bil, efter at han mandag aften kørte i grøften nær Sindal i Nordjylland.

Manden viste sig at have en promille på langt over 2, da han kørte sin bil i grøften på Hjørringvej lidt uden for Sindal.

“Vi har beslaglagt hans Volvo med henblik på at konfiskere den,” siger Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk

Nordmanden er 46 år, og hverken han selv eller nogen andre kom noget til ved episoden.

Den højst tilladte promille for bilkørsel i Danmark er 0,5, og den norske mand vil blive sigtet for både spritkørsel og vanvidskørsel.