Mulig påsat bilbrand: Område er afspærret

Der er søndag eftermiddag været en bilbrand, der har fået politiet til at spærre et område af omkring Vesterbrogade i Vejle.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 16.16. Brandvæsenet får hurtigt slukket ilden, men vi mistænker, at branden er påsat. Vi har derfor spærret området af, mens vi arbejder på at sikre spor,” fortæller vagtchef Jesper Brian Jensen, Sydøstjyllands Politi, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at der ikke var nogen, der kom til skade i forbindelse med branden, og der har heller ikke været fare for, at branden skulle sprede sig til andre biler.