
Den tidligere dobbelte Masterchef-deltager, Mikkel Stellander, er pludselig død af en blodprop.
Han arbejdede på Frederiksværk Skole, og for børnene og de andre lærere på skolen er det næsten ikke til at fatte.
“Vi har i dag taget afsked med en afholdt lærer og kollega, Mikkel Stellander, som desværre er gået bort alt alt for tidligt.Vores tanker går til Mikkels efterladte – æret være hans minde,” skriver Frederiksværk Skole på sin Facebook-side
Mikkel Stellander var en meget populær lærer, som det også fremgår af kommentarerne under Facebook-opslaget.
Alle kan lægge blomster på Frederiksværk Skole hele onsdagen.
Mikkel Stellanders store interesser var musik og mad, og han deltog i tv-programmet Masterchef både i 2017 og i 2020.
I 2017 nåede han frem til kvartfinalen.
Mikkel Stellander blev 37 år. Han efterlader sig en kæreste og en lille søn.












