Brand på døgninstitution på Lolland: Ild i rullegardiner

Både politi og brandvæsen var mandag eftermiddag tilstede på Kofoedsminde, der ligger på Højbovej i Rødby.

Der var gået ild i et par rullegardiner på et værelse.

“Men personalet havde selv fået slukket ilden, inden vi nåede frem, så vi sørgede bare for at lufte ud og tilkalde Skadeservice,” fortæller indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen, Jesper Atkinson Petersen, til folketidende.dk

Kofoedsminde er en døgninstitution for mennesker med psykiske handicaps.