Medie: Fasar Abrar Raja anholdt af politiet

Efter en stor politiaktion er flere personer blevet anholdt i en række sager, som omhandler både skatte- og momssvig. Beløbet for svindlen lyder lige nu på 30 millioner kroner.

Tre personer er blevet anholdt i aktionen og to revisionsselskaber er blevet sigtet i samme sag.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Selvom det endnu ikke er meldt ud, hvem der er blevet anholdt i sagen, så er der flere kilder, der peger på Fasar Abrar Raja.

Rockeren blev landskendt i dokumentaren ‘Den sorte svane’, som blev vist på TV 2.

Mediet skriver, at flere kilder fortæller, at der er tale om rockeren Fasar Abrar Raja, som den ene af de tre anholdte.

Politiet har længe holdt øje med de to revisionsselskaber og det har ledt til anholdelsen og sigtelserne mod de tre anholdte.

“Det er på den baggrund, at vi i dag har kunnet anholde og sigte tre personer, som vi mener er en del af et netværk, der har faciliteret økonomisk kriminalitet for personer i det organiserede, kriminelle miljø.”

Det fortæller politikommissær i NSK Jonas Stener Berthelsen i pressemeddelelsen.

Københavns Politi, Sydsjællands og Lolland Falsters Politi samt Københavns Vestegns Politi har deltaget i aktionen.

Presse-fotos.dk følger sagen…