Der er sket et uheld ved en bro. Bilerne snegler sig frem på stedet.
Flere steder i landet kører bilerne meget langsomt fredag eftermiddag.
Sent på eftermiddagen skete et uheld, som har skabt massiv kø på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Uheldet er sket ved Vejlefjordbroen i sydgående retning.
Mere konkret er der tale om E45 fra Horsens mod Skærup mellem Vejle og Vejlefjordbroen.
Vejdirektoratet oplyser på sin hjemmeside, at der kan være op til 30 minutters forlænget rejsetid.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke bekendt med yderligere omstændigheder omkring uheldet, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.