Dansker deler scene med Taylor Swift: ‘Hun fortjener en enorm anerkendelse’

Illustrationsfoto.

En dansker er med på Financial Times’ liste over verdens mest indflydelsesrige kvinder. Hun hyldes blandt andet for sit mod under pres.

På listen indgår prominente kvindelige navne som Taylor Swift, Simone Biles, Kamala Harris og Sally Rooney.

Nu indgår en dansker tilmed på listen.

Det drejer sig om en liste, som er udarbejdet af erhversmediet Financial Times. Her har de lavet en international liste over årets 25 mest indflydesesrige kvinder.

Financial Times ønsker at hylde kvinder “som forandrer den verden, vi lever i”.

Den internationale liste er delt op i tre kategorier: kreatører, helte og ledere, og det er sidstnævnte kategori, hvor danskeren figurerer.

‘Hun fortjener en enorm anerkendelse for at forme en årti-lang samtale om fair konkurrence på digitale markeder, en samtale, der har spillet en rolle i at ændre den globale økonomi,’ skriver Lina Khan, der er formand for det amerikanske handelstilsyn (FTC) i Financial Times.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Modig under pres

Det drejer sig om Margrethe Vestager, der bliver hyldet som følge af sin tid som konkurrencekommissær i EU.

Lina Khan fremhæver ligeledes, hvordan den tidligere EU-kommisær havde “modet til at stå fast, selv under pres fra magtfulde personer”.

Artiklen nævner ikke de virksomheder, som Margrethe Vestager har konfronteret gennem sin tid i EU. Det tæller blandt andet flere amerikanske tech-giganter som Apple, Google og Meta.

I september opnåede EU-Kommissionen to sejre mod store tech-virksomheder ved EU-Domstolen. Her blev Google dømt en bøde på 18 milliarder kroner, mens Apple blev dømt til at betale omkring 97 milliarder kroner ekstra i skat til Irland.

Margrethe Vestager blev både i 2017 og 2023 anerkendt på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

Tidligere har hun været konkurrencekommissær samt ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for digital transformation. Margrethe Vestager nåede at sidde som EU-kommissær i ti år.

Derudover var hun ligeledes formand for den radikale folketingsgruppe og har haft titlerne som undervisnings- og kirkeminister (1998-2001) samt økonomi- og indenrigsminister (2011-2014).

Den danske verdensstjerne modtager en fornem pris sit unikke bidrag til dansk musik og stærke kunstneriske udtryk.