En mand på 61 år fra Frederikshavn skal onsdag i Retten i Hjørring, efter han er blevet tiltalt for overgreb på sit barnebarn.
Det skriver TV 2 Nord.
Overgrebene skulle være foregået i perioden oktober 2017 til oktober 2019 ifølge politiets anklager. I denne periode har barnebarnet været 10-12 år.
Tiltalen lyder på, at han gentagende gange i perioden skulle have befølt pigen på kønsdelene, både udenpå og indenfor tøjet.
Yderligere er han tiltalt for i et tilfælde at have trukket bukserne af pigen og begået et overgreb.
Det vides endnu ikke, hvordan den 61-årig forholder sig til anklagerne.