Mandag aften er politiet og redningsmandskabet talstærkt til stede på en station, hvor en mand er blevet ramt af et tog. Togene på Thisted Station er blevet indstillet og manden er i kritisk tilstand.
Redningsmandskabet er i gang med at give livsreddende førstehjælp og politiet har spærret stedet af.
Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi får anmeldelsen klokken 19.42 og rykker talstærkt ud til stedet. Vi er fortsat i gang med at arbejde på stationen og det eneste, jeg kan oplyse, er, at manden er kommet alvorligt til skade”, fortæller vagtchefen.
Grundet påkørslen er togene blevet aflyst og Arriva skriver på sin hjemmeside, at der er blevet indsat togbusser på strækningen, mandag aften.
“Tog 5572 mellem Thisted St. og Struer St., afgang kl. 19:35, er aflyst. Der indsættes bus fra Hanstholm Turis. Bussen kører fra Thisted St. kl. 20:15”, lyder udmeldingen.