Mand på en grusvej blottede sig for tre piger: Politiet søger vidner!

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen
Arkivfoto

Politiet søger vidner, der torsdag set en mand blotte sig over for tre piger.

Tre piger, der går i skole på mellemtrinet, blev torsdag udsat for blufærdighedskrænkelse.

Det skete, da de cirka klokken 14 kom cyklende på en sti i Tved Plantage, nord for Plantagevej i Tønder, hvor manden trak sine bukser og underbukser ned.

Manden befandt sig på en grusvej i retning mod Ndr. Landevej.

Politiet modtog senere på dagen anmeldelsen og er i gang med efterforskningen.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger i den forbindelse efter vidner, og de har udsendt et signalement.

Signalement

Signalement af gerningsmanden:

  • Mand
  • Lys i huden
  • 21 – 24 år
  • 185 – 190 centimeter høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Muligvis skaldet/kronraget
  • Var iført lys hættetrøje, mørk dynejakke og lyse bukser

Politiet er interesseret i at høre fra vidner, der måtte have lagt mærke til personen torsdag i området – eller som i øvrigt måtte have oplysninger i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i forvejen en lignende sag fra den 30. august i det samme område. De er opmærksomme på, at der muligvis kan være tale om den samme gerningsmand.

De er derfor også interesserede i at modtage henvendelser fra borgere, der muligvis tidligere har lagt mærke til manden, men som ikke har anmeldt det til politiet.

Du kan ringe 114, hvis du ved noget.

Annonce
Annonce
Annonce