Mand onanerede på togstation – men blev filmet af pige

En mand onanerede tirsdag aften på Kolding Banegård. Men han blev filmet af en pige, der overgav billed-materialet til politiet.

Ifølge jv.dk skiftevis sad og stod manden op i et glas-venterum på en af perronerne, mens han onanerede til frit skue for de forbipasserende.

To piger var på den samme perron, og en af dem besluttede sig for at filme manden. Det gjorde hun, og hun har overdraget videoen til politiet.

Uheldigvis er videoen ikke af særlig god kvalitet, og derfor vil politiet nu sammenholde billederne med video-overvågningen på banegården.

Politiet har dog et lille signalement af manden, og de beder derfor offentligheden om hjælp i sagen.

Manden har  mellemlangt hår, og han bar tirsdag aften en grå trøje, jeans og et sort bælte.